Sådan introducerer du din killing til andre kæledyr i hjemmet

Sådan introducerer du din killing til andre kæledyr i hjemmet

Sådan introducerer du din killing til andre kæledyr i hjemmet

Sådan introducerer du din killing til andre kæledyr i hjemmet

Sådan introducerer du din killing til andre kæledyr i hjemmet

Sådan introducerer du din killing til andre kæledyr i hjemmet
09/13/2018

Sådan introducerer du din killing til andre kæledyr i hjemmet

Før du byder en ny killing velkommen i dit hjem, er det vigtigt at overveje, hvordan du bedst kan introducere den til familiens andre kæledyr. På den måde kan du hjælpe med at minimere stressniveauet både for det nyankomne kæledyr og for de mere etablerede familiemedlemmer.

Hvis du i forvejen har en kat i hjemmet, er det generelt ikke nogen god idé at introducere en ny kat til familien. Katte er ikke flokdyr fra naturens side og er derfor meget bedre egnet til at bo i et hjem med kun én kat.

Hvis der kommer en ny kat i hjemmet, vil det sandsynligvis stresse begge katte, og dette medfører ofte adfærdsproblemer hos en eller begge katte. Den ene kat vil muligvis forsøge at dominere den anden, og foruden den følelsesmæssige stress, som forårsages, kan det også føre til skader, fordi kattene kommer op at slås.

Desuden kan en ængstelig kat begynde at tisse og forrette sin nødtørft uden for kattebakken og på uacceptable steder. Der kan også være problemer i forbindelse med fodringerne, og hvis den ene kat er dominerende i denne sammenhæng, kan det føre til overvægt hos den ene og fejlernæring hos den anden.

Hvis du ønsker at have mere end én kat, bør du være opmærksom på deres behov og opfylde dem bedst muligt. Generelt vænner katte, som er nogenlunde jævnaldrende, når de introduceres til hinanden (eller som enten er søskende eller forælder og unge), sig bedre til at bo sammen på lang sigt.

Mødet mellem killing og kat

Mødet mellem killing og kat

Der er flere ting, som du kan gøre for at gøre mødet mellem to katte meget nemmere.

  • Sørg for at give hver kat sin personlige plads. Det vil sige én kattebakke pr. kat plus en ekstra til deling.
  • Hver kat skal skal have sin egen mad- og vandskål.
  • Adskilte steder, hvor kattene hver især kan gemme sig og føle sig trygge
  • Syntetiske feromoner kan købes hos dyrlægen, og de kan hjælpe med at skabe et beroligende og afslappende miljø for katte i stressende perioder.

Når du introducerer to katte eller en kat og en killing til hinanden, skal det foregå langsomt og gradvist. Giv begge dyr frihed og plads til trygt at undersøge hinanden. Sæt eventuelt den nyankomne kat i en kattetransporter eller killingegård, så den er under kontrol og i sikkerhed over for eventuelle angreb. Katten, som i forvejen bor i hjemmet, kan undersøge den nytilkomne i sit eget tempo og har til enhver tid mulighed for at slippe væk eller trække sig tilbage til sit eget trygge sted.

Opbyg disse møder gradvist over noget tid, og vær opmærksom på, at det kan tage alt fra nogle få dage til et par måneder for de to katte at lære at leve sammen. Hold altid skarpt øje med eventuelle tegn på adfærdsproblemer.

Mødet mellem killing og hund


Det kan virke mindre stressende at introducere en kat eller en killing til hunden i hjemmet end at introducere to katte til hinanden, men det er ikke uden risiko. Som flokdyr er hunde generelt mere villige til at acceptere nytilkomne dyr, men de kan stadig være bange for det ukendte og kan også udvise aggression. Det er afgørende at udvise den samme omhu i forbindelse med mødet mellem kat og hund, som du ville med to katte, og at lade mødet foregå langsomt og gradvist, mens det ene dyr hele tiden er sikkert afskærmet.

Husk altid at holde opsyn med ethvert møde mellem dyr, som ikke er vant til hinanden. Det er vigtigt at fortsætte med at holde opsyn, indtil de tydeligvis har vænnet sig til hinanden. Det betyder, at de ikke hvæser eller knurrer ad hinanden, ikke løber væk fra eller gemmer sig for hinanden – og frem for alt, at de begynder at sove i nærheden af hinanden, lege sammen osv.

Hvis du har nogen bekymringer på noget tidspunkt under denne proces, er det en god idé at spørge dyrlægen eller en ekspert i dyreadfærd til råds.

Mødet mellem killing og hund

Del dette med folk, du kender

ShareEmailtwitterFB