Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
Your Pet, Our Passion.
Hvalp sidder på skødet, mens den venter hos dyrlæ

Det kan du forvente af din hvalps første besøg hos dyrlægen

6 minutters læsning

Bliv klar til din hvalps første sundhedstjek med vores nyttige tips.

Din hvalps første besøg hos dyrlægen

Allerede før du får din skønne nye hund hjem, bør du planlægge hvalpens første besøg hos dyrlægen. Tilmeld dig hos en lokal dyrlæge for at være klar, og når du har fået din nye hvalp, så bestil en tid og sig, at det er et sundhedstjek af en hvalp. Måske vil din dyrlæge afsætte lidt mere tid til din hvalp end de normale 10 minutter for at være sikker på, at det hele kommer godt fra start.

Hvad der sker ved din hvalps første besøg hos dyrlægen

Ved den første konsultation vil din hvalp blive grundigt undersøgt, og din dyrlæge vil diskutere hvalpevaccinationer med dig.

Oplysninger om tidligere behandlinger, som din opdrætter eller internatet bør have udleveret, vil være gode at have med.

I vil få en snak om almindelige problemer, som orm og lopper, herunder hvordan de behandles og forebygges (hvilket igen din opdrætter eller internatet skulle have givet dig oplysninger om) samt om mikrochips, neutralisering og dine eventuelle spørgsmål om sundhedspleje af hvalpe. Måske snakker I også om foder, motion og pelspleje.

Under din hvalps første konsultation vil dyrlægen gennemgå en generel helbredstjekliste, som kan omfatte:

  • Undersøgelse af hud og pels.
  • Vejning.
  • Tandeftersyn.
  • Lytning på hjertet med stetoskop.
  • Temperaturmåling.

Husk også, at bede om oplysninger om hvalpeejergrupper og hundetræningshold i konsultationen eller i nærheden, da disse vil hjælpe din hvalp med træning og socialisering.

Tips til din hvalps ukomplicerede første besøg hos dyrlægen

  • Gå til dyrlægens konsultation.

Hvis det er muligt at gå hen til din lokale dyrlæge, såer det en god ide at lade bilen stå. En dejlig gåtur vil gøre din hvalp afslappet og vil bidrage til en positiv oplevelse.

  • Brug godbidder.

Tag din hvalps yndlingsgodbidder med til alle dyrlægebesøg. Tag alt det med, som får din hvalps hale til at logre, så er der en god chance for, at din hvalp vil hoppe glad afsted på vej til dyrlægen.

  • Undgå lange ventetider.

Hvis det er muligt, så prøv at bestille en tid om morgenen til din hvalps første dyrlægebesøg. Der vil som regel være færre mennesker og hunde i venteværelset, og det vil gøre din hund mere rolig. Et andet godt tip er at blive udenfor med hunden indtil lige før I bliver kaldt ind.

Hvor meget koster en dyrlægekonsultation?

Prisen for et tjek vil variere afhængigt af din hvalps helbred, og hvor du bor. En ung hvalp har brug for en række vaccinationer, som vil gøre den første konsultation dyrere, så vær forberedt på, at den første dyrlægeregning vil afspejle dette. Men når det gælder regelmæssige undersøgelser af hvalpen, vil prisen sandsynligvis blive lavere. Medmindre din hvalp har brug for særlig medicin, vil de fleste dyrlægebesøg ikke ruinere dig.

Hvis din hvalp ikke allerede er forsikret, snak tag også en snak om dette, da policer har forskellige fordele og ulemper – din dyrlæge kan hjælpe dig med at tage en beslutning om, hvad der er bedst for din hvalp. Vi har besvaret de mest almindelige spørgsmål om hundeforsikring i en dybtgående artikel.

Sundhedstjekliste for hvalpe

Hvad sker der efter din hvalps første besøg hos dyrlægen?

Dyrlægen skal helst tilse din hvalp mindst en gang om året og oftere i begyndelsen eller ved særlige behov.

De regelmæssige besøg spiller en stor rolle i “forbyggelse er bedre end helbredelse” tankegangen, så bestil tid, selvom din hund virker sund og rask. Din dyrlæge vil undersøge din hvalp grundigt, dvs. lytter til hjerte og lunger, kører hænderne over maven for lede efter tegn på noget usædvanligt, undersøger om der er problemer med hud, pels, øjne og øre og scanner microchippen for at afprøve, om den virker.

En anden fordel ved de årlige undersøgelser er, at din hund bliver vant til at besøge dyrlægekonsultationen uden at være syg. Hvis hunde kun kommer til dyrlægen, når de er kommet til skade eller er syge, kan de blive bange for dyrlægen og vil forbinde klinikken med ubehagelige eller stressende oplevelser. Det er en god ide at komme forbi dyrlægekonsultationen en gang imellem, også uden at have en tid. Receptionisterne og dyresygeplejerskerne vil altid gerne klappe, og det skaber et positivt minde for din pelsede ven.

Nu hvor din hvalps første tur til dyrlægen er overstået, så læs videre i vores vejledninger til nye hvalpeejere for at finde flere nyttige oplysninger om, hvordan man passer det nye familiemedlem.