Golden retrieveren er sandsynligvis en af de mest genkendelige og mest elskede hunderacer, og den kendt for sin skinnende, mellemlange gyldne pels og altid logrende hale. Denne store retriever har et venligt udtryk med perfekt symmetri og suveræn, flydende bevægelse, der dækker jorden med lange, kraftfulde skridt.
Golden retrieveren er en blid hund med et roligt gemyt, og tilpasser sig normalt godt til familielivet. Den elsker at være involveret i alt, uanset om det er indendørs eller udendørs. Den er først og fremmest en apporterende hund og vil forsøge at hive, trække eller bære alt, hvad den kan få ind i sin mund. Den elsker også vand, og man bør sørge for dens sikkerhed, når enhver form for vand er i nærheden. Golden retrieveren er dog også en hund, der bekymrer sig meget, og der bør udvises stor forsigtighed under træningen for at sikre, at følsomheden opretholdes hele tiden.
Så længe den er blevet introduceret til katte og andre pelsdyr som hvalp, vil den med glæde leve sammen med alle andre husdyr.
Golden retrieveren vil passe til en ejer eller familie, der er aktiv og elsker friluftslivet, og som ønsker en venlig, trænet stor hund, der har brug for masser af motion og vil deltage i alle aktiviteter med glæde - og som elsker alle.
Sir Dudley Marjoribanks (Lord Tweedmouth) kunne lide retrieverens gule farve og anskaffede sig en hund kaldet 'Nous' fra Brighton, England, i 1865 og brugte denne til at parren Tweed Water Spaniel-tæve, som var en leverfarvet apporterende hund. Golden retrievere-racen blev videreudviklet I løbet af en periode på 20 år med yderligere avl og involvering af labrador retrievere, røde settere og muligvis en blodhund eller to for at forbedre dens lugtesans. I 1908 blev den registreret og vist som Golden Flatcoats indtil 1913, hvor listen blev ændret til Golden eller Yellow Retriever, indtil den endelig, i 1920, tog det navn, den bærer i dag.
Som med mange racer kan golden retrieveren lide af forskellige arvelige øjenlidelser og hofte- og albuedysplasi (ledlidelser, der kan være smertefulde og føre til mobilitetsproblemer). Det er derfor vigtigt at udføre øjentest og hoftebedømmelse forud for avl.
En voksen golden retriever kræver en rimelig mængde motion for at holde den i topform. Som hvalp skal du sørge for, at den ikke overmotioneres, da den ellers kan udvikle knogle-/ledproblemer. Et par timers daglig motion burde være tilstrækkeligt for en rask voksen, selvom denne hund med glæde vil tage imod mere, hvis du kan tilbyde det!
Som mange andre hunde kan den nemt blive overvægtig, hvis den ikke får nok motion - især fordi den elsker sin mad!
I bund og grund er dette en landhund, der elsker friluftsliv og lange gåture på landet. Den kan tilpasse sig mindre plads, så længe den har en have og masser af daglig motion.
Ud over at have stor appetit drager store racehunde fordel af en anden balance af næringsstoffer, herunder mineraler og vitaminer, sammenlignet med mindre racehunde. Golden retrieveren er tilbøjelig til oppustethed og maveproblemer. Mindre, hyppigere måltider kan hjælpe med at minimere denne risiko.
På grund af pelsens tæthed skal golden retrieveren plejes regelmæssigt. Underulden er, på grund af dens vandafvisende natur, ekstremt tyk og må ikke blive for kraftig, da dette forårsager unødig lidelse for dyret. Mens pelsens længde tiltrækker vand og mudder, kan dette nemt renses af, når pelsen er tørret.
Golden retrieveren er en god hund at træne - hvad enten det er i lydighed eller mere traditionelt jagtarbejde - da den er intelligent og nyder at behage sin ejer. Den har brug for følsom belønningsbaseret træning for at hjælpe den med at få selvtillid og udmærke sig. Ud over motion gennem gåture udmærker den sig i enhver leg, der bruger dens naturlige apporteringsevner, og den elsker at arbejde med sin ejer.
Golden retrieveren er en ideel hund til familier, da den elsker alle, er blid og nyder at være involveret i alle aktiviteter. Den tager gladeligt med på køreture og elsker at komme på besøg, da den er meget social.
Mens mange hunde traditionelt anses for at være gode til børn, skal alle hunde og børn lære at omgås og respektere hinanden og være trygge sammen. Alligevel må hunde og små børn aldrig efterlades alene sammen, og voksne skal overvåge alle interaktioner mellem dem.
