Your Pet, Our Passion.
Pro Plan

PRO PLAN® Delicate Digestion til katte

Opdag PRO PLAN® Delicate Digestion, der er et foder særligt udviklet til katte med følsom fordøjelse. Foderet er fremstillet med nøje udvalgte ingredienser og næringsstoffer, der sikrer et velsmagende måltid og støtter kattens sunde fordøjelse.
pro plan cat digest
Filter
Filter:

Foder til katte med følsom fordøjelse

Katte med en sensitiv fordøjelse kan kræve særligt fremstillet foder, der tager højde for dens følsomme mave. Hos Purina forstår vi, at en sund fordøjelse er en af grundstenene for din kats livsglæde og generelle trivsel, og derfor har vi udviklet vores PRO PLAN® Delicate Digestion kattefoder.

Dette er et komplet tørfoder, som er fremstillet med nøje udvalgte ingredienser og næringsstoffer, der hjælper katte med følsom fordøjelse og sikrer velsmagende måltider.

Foderet indeholder ingredienser for at fremme en sund fordøjelse samt antioxidanter og essentielle fedtsyrer, der bidrager til sunde nyrer.

Derudover hjælper foderet med at understøtte kattens daglige vitalitet og langsigtede sundhed.

 

Hvorfor får katte følsom fordøjelse?

Følsom fordøjelse hos katte er en almindelig tilstand, som kan skyldes flere faktorer. For at kunne hjælpe din kat bedst muligt med dens følsomme mave, kan det være en god idé at forstå de potentielle årsager.

Ligesom mennesker kan katte også have allergier og være følsomme over for særlige ingredienser og fødevarer. Derfor kan du med fordel holde øje med din kats fordøjelse, hvis du oplever, at den reagerer anderledes på specifikke fødevare.

Derudover kan pludselig skift i dens foder, eller hvis den spiser for hurtigt påvirke dens fordøjelsessystem, hvor maven har brug for at vænne sig til det nye foder.

I nogle tilfælde kan det også være en reaktion på stress eller katteangst, mens det også kan være et udtryk for underliggende sundhedsproblemer. 

Hvis du oplever, at din kat har vedvarende udfordringer med fordøjelsen, eller hvis du mistænker, at det skyldes underliggende sundhedsproblemer, bør du kontakte din dyrlæge, som kan give dig den helt rette vejledning.

 

Symptomer på følsom fordøjelse

Hvis du mistænker, at din kat har udfordringer med fordøjelsen, er der en række symptomer, som du bør være opmærksom på, der kan indikere, at din kat har en følsom og sart mave.

Nogle af de mest tydelige tegn på, at din kat døjer med fordøjelsesproblemer er opkast og diarré, mens forstoppelse og øget luft i maven også kan være et udtryk for, at det er tid til at skifte til et mere skånsomt foder.

Derudover bør du være opmærksom på din kats adfærd. Hvis den har nedsat appetit, taber sig, er sløv eller hvis pelsen ændrer sig, kan det være tegn på, at fordøjelsessystemet ikke fungerer optimalt.

Hvis du oplever et eller flere af disse tegn, kan du med fordel skifte dens foder til PRO PLAN® Delicate Digestion for at hjælpe din kat og støtte en sund fordøjelse.

 

Hvornår skal jeg give min kat Delicate Digestion foder?

Følsom fordøjelse kan for nogle katte være midlertidigt, mens det for andre kan være en mere vedvarende udfordring.

Hvis din kat viser vedvarende tegn på følsom fordøjelse, har allergener over for specifikke fødevarer eller generelt har en sart mave, kan det være en god idé at skifte til et foder, der er udviklet til at imødekomme disse udfordringer.

Hvis tilstanden er midlertidig og løbende forbedres, kan du med fordel blande dens almindelige foder sammen med Delicate Digestion foderet, så din kats mave vænner sig til de nye ingredienser.

Udover vores foder til katte med følsom fordøjelse tilbyder vi foder til katte i alle aldre, størrelser og med særlige behov. Udforsk vores PRO PLAN®-serier, og find din kats nye foder.