Overgangen fra hvalpefoder til voksenfoder markerer en vigtig fase i din hunds liv. Men hvordan navigerer man bedst i de mange valgmuligheder, når det kommer til fodring af en voksen hund?
Denne artikel dykker ned i de faktorer, der bestemmer den ideelle kost for din firbenede ven. Få indsigt fra vores eksperter om, hvilken type foder der er bedst, mængden, og hvor ofte, for at sikre din hund får den optimale ernæring der understøtter til et sundt og langt liv.
Ændrede foderbehov hos hunde
Når din hvalp er blevet voksen, er det tid til at sige farvel til hvalpefoderet og finde et komplet fuldfoder, der imødekommer behovene hos din voksne hund. Skiftet fra hvalpe- til voksenfoder sker typisk ved omkring 12-måneders alderen for små racer og omkring 24 måneder for de større racer.
Ligesom os mennesker vil hver enkelt hund have forskellige behov, når det kommer til foder. Aktivitetsniveau, race, størrelse og alder kan alle have indflydelse på, hvad det ideelle foder og portionsstørrelse er, og din hunds behov vil naturligvis også ændre sig i løbet af dens liv.
Hvad skal du fodre din hund?
Alle hunde har brug for vigtige næringsstoffer for at opretholde en optimal sundhed. Det inkluderer den rette sammensætning af proteiner, fedtstoffer og olier, kulhydrater, mineraler og vitaminer.
At vælge det bedste hundefoder til både små- og store racer handler om at imødekomme deres unikke ernæringsbehov. Mindre hunderacer forbrænder energi hurtigere, så de har gavn af ernæring med højere niveauer af protein, fedt og kulhydrater, samt mindre foderpiller, der er lettere at tygge og fordøje.
Store racer har derimod typisk et langsommere stofskifte og en større appetit, så de trives bedst med foder, der er moderat i kalorier, men rig på protein. Større foderpiller er også gavnlige for deres fordøjelse, da de spises langsommere.
Størrelsen på hunden er dog ikke den eneste faktor. Din hunds aktivitetsniveau spiller også en rolle. Meget aktive hunde kan have brug for foder med ekstra energi og understøttende næringsstoffer som B-vitaminer og antioxidanter, mens hunde med et lavere aktivitetsniveau kan have det bedre med kalorielette formler for at hjælpe med at opretholde en sund vægt.
Hvor ofte skal hunden fodres?
Vores dyreeksperter bliver ofte spurgt, om, hvor ofte man skal fodre sin hund. Mange voksne hunde fodres to gange om dagen – typisk morgen og aften. En hvalp bør dog fodres oftere i løbet af dagen.
Når de er helt små, anbefales tre til fire, hvis ikke flere, måltider, indtil den er mindst seks måneder gammel. Nogle mindre hunderacer vil også have gavn af tre mindre måltider.
Ejere af større hunderacer vælger nogle gange at fodre én gang om dagen, men hvis din hund har tendens til at sluge maden, kan den have det bedre med to mindre måltider frem for ét stort. At sluge store mængder mad på én gang kan nemlig føre til mave-tarm-problemer.
Hvilke faktorer afgør, hvor meget foder en hund skal have?
Race, størrelse, alder, livsstil og sundhed kan alle spille en afgørende rolle for, hvor meget foder, din hund har brug for. På foderpakkerne finder du fodringsvejledninger – og det er ofte et godt sted at starte.
Det er bedst at afveje foderportionerne præcist, da du så kan justere din hunds foderindtag, indtil du finder den optimale portionsstørrelse.
Husk, at godbidder altid skal kompenseres for ved at reducere din hunds daglige måltid, og de bør udgøre under 10% af det samlede foderindtag. Ellers risikerer kosten at blive ubalanceret.
- Små hunderacer
Mindre hunderacer har et hurtigere stofskifte, hvilket betyder, at de forbrænder energi i et højere tempo. Afhængigt af deres huld (fysiske tilstand og vægt) og aktivitetsniveau kan nogle hunde have brug for færre eller flere kalorier i forhold til deres størrelse sammenlignet med større racer. - Store hunderacer
Større hunderacer har som regel et langsommere stofskifte, men til gengæld en større appetit. Specialudviklede foderblandinger til store racer har større, mere mættende foderpiller, der opmuntrer store hunde til at tygge længere i stedet for at sluge maden. Disse foderblandinger indeholder ofte reducerede fedtniveauer og mere koncentrerede proteiner for at understøtte en ideel huld. - Hunde med højt aktivitetsniveau
Hvis din hund er særligt aktiv, kan du overveje et specialfoder, der passer til en aktiv livsstil. Foderet vil typisk have en højere mængde af fedt, protein og vitaminer som B12, der bedre frigiver energien fra foderet. E-vitamin kan også hjælpe musklerne med at restituere mere effektivt efter perioder med anstrengende motion. - Drægtige og diegivende hunde
Hvis din hund er drægtig eller diegivende, anbefales det at skifte dens foder tilbage til hvalpefoder af god kvalitet for at give den de ekstra kalorier og højere niveauer af andre vigtige næringsstoffer, den har brug for. - Hunde med lavt aktivitetsniveau
Mindre aktive hunde har brug for mindre fedt. Her kan light-foder hjælpe med at fremme vægtstyring som en del af en afbalanceret kost. - Særlige behov
Nogle hunde kan udvikle overfølsomhed for visse fødevaregrupper, eller de kan have medicinske problemer, der kræver en særlig diæt. Alle kostændringer af disse årsager bør drøftes med en dyrlæge for at sikre, at det nye foder passer til din hunds behov.
Fodervejledning ud fra alder og race
Nedenstående oversigt er vejledende. Er du i tvivl, om din hund får den rette ernæring og portionsstørrelse, kan du altid spørge din dyrlæge.
| Alder | Små racer | Medium racer | Store racer |
Hvalp (op til 6 måneder) | 3–4 måltider om dagen (Hvalpe har ofte et højere energibehov og små mavesække) | 3 måltider om dagen | 3 måltider om dagen (Store hvalperacer kan have brug for kontrollerede portioner for at undgå for hurtig vækst) |
| Voksen (1–7 år) | 2 måltider om dagen (Understøtter mindre hundes hurtige forbrænding) | 2 måltider om dagen | 2 måltider om dagen (Forebygger at hunden sluger maden og mindsker risikoen for oppustethed) |
| Senior (7+ år) | 2 mindre måltider om dagen (Seniorhunde kan have gavn af lettere seniorfoder) | 2 måltider om dagen (Kan justeres efter aktivitetsniveau) | 2 måltider om dagen (Vælg foder, der støtter leddene, eller en kalorielet variant, hvis din hund er mindre aktiv) |
Bør man vælge våd- eller tørfoder til hunde?
Om du vælger at servere våd- eller tørfoder eller en kombination af begge, er i virkeligheden et spørgsmål om din hunds individuelle behov og præference.
Vådfoder har ofte en kraftigere duft og smag, hvilket kan tiltale de mere kræsne hunde. Hvis din hund er blevet diagnosticeret med en nyre- eller blæresygdom, kan dyrlægen anbefale vådfoder for at hjælpe med at øge væskeindtaget.
Tørfoder er ofte designet til at fremme tandsundheden og har typisk et lavere fedtindhold. Det kan være en fordel, hvis du gerne vil reducere din hunds vægt.
Nogle ejere vælger en kombination af våd- og tørfoder, når de skal fodre deres hund. Det kan være en god idé, så kan din hund vænne sig til begge typer teksturer, hvis du på et tidspunkt skulle få brug for at ændre dens kost.
Specialfoder til hunde med sundhedsproblemer
Hvis din hund har sundhedsproblemer, som for eksempel hud- eller mavefølsomhed, bør du altid spørge din dyrlæge til råds om specialfoder til voksne hunde.
Visse fodertype er sammensat til at indeholde den korrekte balance af næringsstoffer, der er nødvendige som en del af en behandlingsplan for en specifik sundhedstilstand.
Leder du efter hundefoder til en sart mave, skal du kigge efter letfordøjeligt foder med tilsatte præbiotika eller probiotika , der understøtter fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer. Foder med en begrænset ingrediensliste eller dyrlægeanbefalede gastrointestinale formler kan også være en hjælp.
Til vægtkontrol kan diæt-foder med højt proteinindhold og kontrolleret kalorieindtag hjælpe med et sikkert vægttab, samtidig med, at de slanke muskler bevares.
Fodringsplan ved foderskifte
Der kan være tidspunkter, hvor du kan få brug for at ændre din hunds kost; det kan være fra hvalpe- til voksenfoder, eller til et foder med et mindre kalorieindhold. Her er det vigtigt, at skiftet sker gradvist, hvor din hund både får den vanlige foder og det nye.
Hvis du skifter foder for hurtigt, kan det nemlig forstyrre hundens fordøjelse, så sørg for en langsom overgangsproces:
- Bland en lille smule af det nye foder i det nuværende, eller tilbyd begge fodertyper separat.
- Over en periode på 7-10 dage bør du gradvist øge mængden af det nye foder, samtidig med at du mindsker mængden af det gamle foder, indtil du helt har skiftet over.
Hvis din hund nægter at spise en ny type foder, selv et der er anbefalet af din dyrlæge, bør du tale med dyrlægen, da der kan være en særlig grund til, at den er kræsen.
Der vil med garanti være et alternativ, du kan prøve, eller teknikker, der kan hjælpe din hund med at få mere lyst til foderet.
Hvor skal du fodre din hund?
Din hund skal gerne have foder et roligt sted, væk fra larm og meget aktivitet. Server altid hundefoderet i en ren skål, og stil den på en overflade, der er nem at rengøre. Hvis du oplever, at din hunds skål skrider rundt på gulvet, kan du bruge en skridsikker skål eller en gummimåtte under skålen.
Hunde der sluger maden kan have gavn af specialdesignede hundeskåle eller ’slow feeder’- skåle, der opmuntrer til langsommere spisning. Ældre hunde, eller hunde der roder, når de spiser, foretrækker måske en hævet hundeskål.
Hvis du har flere hunde i husstanden, så skal du gerne fodre dem samtidig, men adskilt fra hinanden, for at undgå indbyrdes stridigheder.
Bør jeg give min hund godbidder?
Vi elsker alle at forkæle vores hunde, men husk at tage højde for de ekstra kalorier, som godbidderne tilføjer til kosten. Juster gerne portionsstørrelsen i deres hovedmåltid for at undgå overfodring.
Hvor mange godbidder, og hvor ofte, afhænger af den type godbid, du vælger. Som tommelfingerregel bør godbidder, kiks og tyggeben begrænses til mindre end 10% af din hunds daglige foderindtag.
Hvis din hund er på en dyrlægeanbefalet diæt, må den måske ikke få de samme godbidder som andre hunde, men det betyder ikke, at den skal undvære helt. Du kan bruge en del af dens daglige foder som godbidder og til træning.
Ofte stillede spørgsmål om fodring af hunde
Hos Purina ved vi, at fodring af hunde kan give anledning til spørgsmål. Hvilket foder skal man vælge? Hvor meget skal man give? Og hvordan? Vi har samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om fodring af hunde, så du nemt kan finde svar.
Purina-mærker til voksne hunde
Purina har udviklet førende tør- og vådfoder til voksne hunde, hvor hvert produkt er et resultat af de nyeste videnskabelige fremskridt inden for kvalitet, smag og ernæring. Uanset om du foretrækker vådfoder eller tørfoder, har vi udviklet et fremragende udvalg af opskrifter til alle livsfaser for at holde din hund glad og sund.
Der findes et bredt udvalg af ernæringsmæssigt afbalancerede voksenfoderprodukter, alle designet til din firbenede vens specifikke behov.