Schæferhunden er af de lettest genkendelige racer i verden, og en muskuløs, opmærksom hund med en nobel, kongelig attitude. Schæferen er en stor, adræt og velafbalanceret og stolt hund med en stor tilstedeværelse. Pelsen kan være kort eller lang, men bør ikke være for blød.
Schæferen, der er kendt som en "enmands (eller kvindes) hund", danner et stærkt, kærligt og tæt bånd til sin fører og vil gerne være sammen med denne så meget som muligt. Dens loyalitet er ubestridelig, men desværre i løbet af de seneste par årtier, har mange opdrættere, der søger at fremme dens naturlige vagttendenser, valgt nervøse dyr, der alarmerer hurtigere på grund af manglende tillid, og som er villige til at bruge aggression først frem for til sidst.
En velopdrættet schæferhund bør være modig, selvsikker, hurtig og intelligent og altid rolig og stabil nok til at være i stand til at lytte til sin ejer eller fører uanset omstændighederne. Den er ivrig efter at lære og nem at træne med den rigtige tilgang, ved at bruge venlighed, positiv forstærkning og tålmodighed.
Oprindelsesland: Tyskland
Oprindeligt var schæferen en hyrdehund, selvom det ikke er på den måde, du måske tror - schæferhunden fungerede som et levende hegn, der gik eller løb en usynlig grænse mellem får og jord, de skulle holdes fra, og den holdte husdyr, hvor de var beregnet til at være. Hvis den så et får, der forvildede sig fra flokken, ville den lydløst flytte det tilbage i folden uden at gø, da dette ville alarmere hele flokken. Schæferen blev dannet af en række forskellige fårehyrdehunde, og dens oprindelse kan spores tilbage til det 7. århundrede.
Racen blev først vist i 1882, og Verein fur Deutsche Schaferhunde, den tyske raceklub for schæferhunde blev dannet i 1899. Gennem denne klub blev schæferen udviklet til brug hos politiet og de væbnede styrker, hvilket reddede den fra udryddelse i de svære tider. Under den første verdenskrig mistede schæferhunden sin gunst uden for Tyskland og allierede lande, da alt tysk blev upopulært. På dette tidspunkt blev racenavnet ændret til Alsace i England og Frankrig for at undgå denne diskrimination. Heldigvis er dette for længst glemt, og schæferhunden har genvundet sit oprindelige navn.
