Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
Your Pet, Our Passion.
Maine Coon

Maine Coon

Maine Coon-katten er den største af alle katteracer og har en kraftig muskuløs krop og betydelige ben. Hovedet har et firkantet næseparti og store ører, der sidder bredt og højt. Pelsen er lang og tyk og består af en underuld dækket af en kraftig blank, vandtæt overpels. Håret på hovedet, nakken og skuldrene er kortere og bliver længere ned langs ryggen, siderne og halen. Håret på maven og bagdelen er fyldigt og pjusket Der er en krave, som begynder ved bunden af ørerne, og som er kraftigere hos hannerne end hunnerne. Halehåret er langt og flydende. Ørerne har tottede spidser. Poterne har også totter, der danner en sneskoeffekt. Maine Coon-racen kan komme i mere end 30 forskellige farver. Øjnene kan være grønne, guld eller kobber - hvide katte kan have blå eller forskelligfarvede øjne.

Værd at vide
  • Meget aktiv og nysgerrig kat
  • Omgængelig og afhængig kat
  • Lidt snakkesalig kat
  • Større kraftigere katterace
  • Kræver pleje hver dag
  • Ikke allergivenlig race
  • Udendørs kat
  • Fantastisk familiekat

Personlighed

Maine Coon katten har en sød natur og er meget legesyge og rar. De nyder menneskeligt selskab og er gode kæledyr. På grund af kattens ydmyge oprindelse findes den ofte krøllet sammen de mærkeligste steder. Den nyder friluftsliv og har derfor brug for en chance for at klatre og simulere jagt. Maine Coon-katten er kendt for den dejlige stille kvidrende lyd, den laver.

Historie og oprindelse

Oprindelsesland: USA

Maine Coon-kattens forfædre var langpelsede katte, der blev bragt til delstaten Maine i Amerika af søfarende i 1850'erne. Disse katte parrede sig med de lokale korthårskatte. Afkommet var store, stærkt byggede katte med halvlang pels og børstelignende haler, der lignede vaskebjørnens hale, deraf navnet Maine Coon. Katten udviklede tyk, tæt pels for at modstå de ekstreme vintre i Maine. Der blev afholdt særlige udstillinger for Maine Coon-katte så tidligt som i 1860'erne, og racen blev meget populær som kæledyr. Maine Coon-katten blev importeret til Storbritannien i 1980'erne.