Sådan holder du hvalpens hud sund

Sådan holder du hvalpens hud sund

Sådan holder du hvalpens hud sund

Sådan holder du hvalpens hud sund

Sådan holder du hvalpens hud sund

Sådan holder du hvalpens hud sund
07/31/2018

Sådan holder du hvalpens hud sund

Tør hud kan være et meget smertefuldt problem for hvalpe. Så snart huden begynder at blive tør, begynder den også at klø. Små hvalpe kan ikke modstå trangen til at klø sig hele tiden både nat og dag, men det kan være meget skadeligt at klø sig, når huden er tør. Kradseriet fører til blødning og rifter i huden, som kan medføre endnu mere alvorlige hudproblemer.

Den gode nyhed er, at der er flere forskellige ting, som du kan gøre for at minimere risikoen for tør hud og holde din hvalps pels sund og blank.

Sådan børster du din hvalp

Sådan børster du din hvalp


En af de bedste måder at forebygge tør hud hos hvalpe på er at børste pelsen. Hver gang du børster hvalpens pels, fjernes eventuelle tørre hudflager, som ligger på overfladen. Disse hudflager kan forårsage irritation, hvis de får lov at hobe sig op, og denne irritation fører i sidste ende til, at din hund klør sig.

Når du børster din hvalps pels, hjælper det også oliekirtlerne i huden med at udvikle sig. Disse kirtler spiller en vigtig rolle i forhold til at holde din hunds hud og pels sunde. Hvis du børster din hvalp fra en tidlig alder, vænner den sig til det, og det hjælper med at gøre denne regelmæssige pleje til en sjov, livslang vane.

Olivenolie


Olivenolie er fuld af gavnlige fedtsyrer, som hjælper med at pleje din hunds hud. Fedtsyrer som omega-3 er yderst vigtige for din hvalps hud og pels under opvæksten. Det kan gøre en stor forskel, hvis du tilføjer blot nogle få dråber til det daglige foder, især hvis din hvalp allerede lider af tør hud.

Olivenolie

Hvalpeshampoo


Hvalpeshampoo kan hjælpe din hvalps pels under opvæksten. De fleste shampooer indeholder en række olier og ingredienser til at fremme hudens elasticitet. Disse særlige ingredienser hjælper også med at reparere og pleje din hvalps hud, hvis den er blevet en smule tør.

Når du vasker din hvalp, er det vigtigt at bruge en hundeshampoo frem for en almindelig shampoo til mennesker. Shampoo til mennesker er ikke udviklet til kæledyr og kan ende med at gøre mere skade end gavn. Dyrlægen kan hjælpe med at anbefale den shampoo, som er bedst til din hunds race og størrelse.

Din hvalps hydrering


Der er flere grunde til, at det er vigtigt at sørge for, at din hund får nok at drikke. En af grundene er, at en dehydreret hvalp kan udvikle hudproblemer. Hudproblemer som rynker og manglende elasticitet er tegn på dehydrering. Hvis du bemærker disse symptomer, skal du sørge for, at din hund altid har adgang til rent, frisk vand. Hvis din hvalp stadig vægrer sig mod at drikke, bør du tage den med til dyrlægen, eftersom det kan skyldes mere alvorlige problemer.

Sådan vælger du det rette foder


Det foder, som du giver din hvalp, kan have en indvirkning på huden og pelsens sundhed. Hvis du er på udkig efter et komplet hundefoder, som i kliniske test har vist sig at fremme en sund hud, bør du overveje PURINA® PRO PLAN® Dog Puppy Sensitive Skin med OPTIDERMA®. Denne diæt er særligt udviklet til at hjælpe hvalpe med hudproblemer.

Hver portion hjælper med at reducere mulige hudgener, der forbindes med fødevarefølsomhed, takket være udvalgte proteinkilder (over 90 % stammer fra laks) og indholdet af næringsstoffer, som er målrettet mod huden, herunder zink, essentielle fedtsyrer samt A-, E- og B-vitaminer.

Du kan læse mere om foderet her.

Del dette med folk, du kender

ShareEmailtwitterFB