Fødevareallergi hos katte

Fødevareallergi hos katte er sjælden og involverer normalt en reaktion på en proteiningrediens i en særlig fødevare, som udløser en allergisk, inflammatorisk reaktion. Dette skal ikke forveksles med mere almindelig fødevareintolerance, som er mindre alvorlig og medfører en helt anden fysiologisk proces.

Ægte fødevareallergi kan opstå i enhver alder, men gennemsnitsalderen ved diagnose er fire til fem år. Siameserkatte kan have øget risiko for at udvikle fødevareallergi. Diagnostikken er kompleks og kræver undersøgelser af kosten. Der findes ingen tilgængelige specifikke tests. Studier har påvist at de skyldige proteiner ofte omfatter kød, mælkeprodukter og fisk. Tegnene på fødevareallergi omfatter kløende hud og/eller diarré. Disse er selvsagt ikke specifikke, og kan indikere et andet problem. Konsultér altid din dyrlæge, hvis du observerer disse tegn hos din kat.

Tegn på fødevareallergi hos katte

Typiske symptomer på fødevareallergi omfatter;

  • • Hudproblemer - kløende hud, skaldede pletter eller rene afskrabninger på huden.
  • • Tilbagevendende øreinfektioner.
  • • En forøgelse af hårbolde.
  • • Mave- og tarmproblemer herunder opkast og diarré.
  • • I sjældne tilfælde åndedrætsproblemer.

Hvis du har mistanke om at din kat har fødevareallergi, skal du konsultere din dyrlæge. Forsøg aldrig at behandle et sådan problem på egen hånd, undersøgelser af kosten skal overvåges tæt af din dyrlæge. Det kan medføre ernæringsproblemer eller -mangel, eller din kat kan muligvis have et andet problem, som kræver en anden behandling.

Test for fødevareallergi hos katte

Test for fødevareallergi hos katte

Den mest effektive metode til test for fødevareintolerance hos katte er en udelukkelsesprøve via kosten, hvor katten sættes på en speciel, hydrolyseret diæt, hvor proteinerne er så små, at de ikke kan forårsage (eller meget sjældent forårsager) en allergisk reaktion. Alternativt anbefales en diæt med proteiner og kulhydrater, som din kat aldrig har spist før. Der findes diæter på markedet, og nogle dyrlæger vil tilråde en hjemmelavet kost.

Varigheden af udelukkelsesdiæten afhænger af problemets type: I tilfælde af hudproblemer, for eksempel, skal den specielle diæt generelt opretholdes fra fire til 12 uger, og nogle gange længere, hvorimod en forbedring normalt ses hurtigere ved mave- og tarmproblemer. Denne diæt skal være det eneste katten spiser under hele undersøgelsens varighed, så godbidder er ikke tilladt. Det kan være meget svært at holde sig til sådan en diæt, særligt hvis du har mere end en kat, så vær ærlig, hvis du falder i, og konsulter din dyrlæge, hvis din kat ikke vil spise den nye kost.

Efter undersøgelsesperioden

Når din kat har afsluttet undersøgelsesperioden, bør den blive revurderet af din dyrlæge. Hvis der ikke er bemærket nogen bedring, skal man foretage undersøgelser for andre sygdomme. Hvis der er en forbedring, vil din dyrlæge rådgive dig om det næste skridt. Dette vil afhænge af din kats specifikke problemer, og kan involvere at reintroducere proteiner i kosten og overvågning af en reaktion.

Hvis symptomerne vender tilbage når en fødevare reintroduceres, har du muligvis fundet årsagen. Husk, at der kan være mere end en ansvarlig fødevaretype. I visse tilfælde, hvis din kats symptomer har været alvorlige, og diæten, som medførte en bedring, er komplet og ernæringsmæssigt balanceret, kan ejere og dyrlæger beslutte at fortsætte med at fodre denne diæt på lang sigt, uden at forsøge at finde de specifikke årsager til allergien. Processen kræver tid og tålmodighed, og din kan skal måske henvises til en dyrespecialist, som fører tilsyn med kostundersøgelsen.

Hudproblemer hos katte

Find det rigtige PRO PLAN® foder til din kat