Sådan byder du din killing velkommen i dit nye hjem

Så nu er dagen endelig kommet og du er klar til at byde en lille uldtot og gavtyv velkommen i dit hjem. Det er en spændende tid, men den kan også være stressende for både dig og din killing, hvis du ikke er helt forberedt. Denne artikel vil give dig nogle tips, som hjælper med at sikre at din killing falder godt til i sit nye hjem hos både dig og din familie.

Forberedelse på forhånd

1. Sikre omgivelser

  • • Killinger er nysgerrige af natur, men de kan måske også føle sig en smule usikre, når de ankommer til deres nye hjem, så det er vigtigt at skabe sikre omgivelser for dem. Den nemmeste måde at gøre dette på, er at sikre et eller to værelser i huset, hvor du mener de vil tilbringe mest tid, f.eks. køkkenet eller stuen.
  • • Det er naturligt, at din killing vil have et sted at gemme sig og flygte hen til, så sørg for en tildækket kurv eller en enkel papkasse, og anbring et behageligt tæppe, eller anden slags seng inde i den. Sæt den et sted, hvor din killing ikke forstyrres, og du kan også anbringe en smule tørfoder til killinger indeni, for at belønne den, hvis den falder til ro der.
  • • Afspær evt. områder, hvor den kan krybe under, og hvor den kan blive bange eller sidde fast, f.eks. under køkkenapparater eller skabe, eller bagved sofaen.
  • • Sørg for at alle vinduer og døre forbliver lukkede, så der ikke kommer nogle spirende forsøg på at blive udbryderkonge! Det holder også din killing beskyttet mod at blive klemt i en lukkende dør eller at falde ud af et vindue og komme slemt til skade.
  • • Det er ekstremt vigtigt at tænke på alle de ting, som kan være fristende for din killing at undersøge, men som kan skade den, f.eks. sakse, snore eller andre, små skarpe genstande. Lås alle disse sikkert inde i skabe eller uden for rækkevidde.
  • • Endelig skal du tage hensyn til dine stueplanter og andre potentielt giftige materialer , som findes i et normalt hjem. En nysgerrig killing kan nemt blive forgiftet, hvis den tygger på et giftigt blad fra en plante, eller slikker på en dråbe skadelig rengøringsvæske.
Forberedelse på forhånd

2. Udstyr

  • • Din killing bør allerede vide, hvordan den bruger en kattebakke, når den ankommer til dit hjem, men hvis ikke, er det rimelig nemt at lære den at bruge en. Prøv at sørge for at du har den samme type kattegrus, som din killing allerede er vant til, og sæt kattebakken på et fredeligt og afsides sted, hvor din killing vil føle sig tryg og uforstyrret, når den skal på toilettet.
  • • Det er vigtigt at have en separat mad- og vandskål, og de bør ikke være placeret tæt ved området med din killings kattebakke. Det er hverken hygiejnisk eller tiltrækkende for din kat at skulle spise ved siden af toilettet!
  • • Det er en rigtig god idé at vænne din killing til at blive børstet og håndteret fra en tidlig alder. For at lette dette, skal du have nogle bløde børster, som er velegnede til killingers pels, og starte en rutine, hvor den vænner sig til daglig børstning, tandbørstning (med tandpasta til katte), og en håndtering, der får den til at føle sig tilpas med at du kontrollerer dens ører, øjne, mund, kløer, hale, etc. Dette er en enorm hjælp senere i livet, når den skal besøge dyrlægen, eller du skal give den medicin derhjemme eller klippe dens kløer.
  • • Et kradsebræt er en anden grundlæggende investering til din killing. Den vil elske at strække sig op ad det og bruge det til at hvæsse kløerne. Nogle af dem har endda sidde/soveområder højt over jorden, hvor din killing vil føle sig ekstra sikker og tryg fra sin pind oppe i luften.

3. Legetøj

  • • Legetøj, der ligner en fiskestang, er den bedste type legetøj at bruge til både killinger og katte. De sikrer dine fingre og tæer mod at blive angrebet og kan give timer af endeløs sjov og træning, mens din killing lærer hvordan den finpudser sine jagtevner på en sikker måde.
  • • Bolde er også godt legetøj at lære din kat at lege med, og nogle killinger vil også elske at lege tagfat med sammenkrøllede papirkugler!
  • • Tomme æsker giver også endeløs underholdning, og kan bruges til gemmeleg mellem dig og din killing. Du skal bare sørge for at den ikke kan sidde fast i noget.

Lær ikke din kat at lege med snore eller bånd, da dette kan sluges og forårsage seriøse tarmproblemer, som kan kræve akut operation. Ligeledes bør alt legetøj være større end din killings mund, og robust nok til ikke at gå i stykker, så det kan sluges ved et uheld, eller udgøre en kvælningsfare.

Til slut - god fornøjelse! Det at lære din killing at kende og at knytte følelsesmæssige bånd med den er nok den allerbedste del af det at have sin egen kat.

SÅDAN SØRGER DU FOR AT DIN KAT HAR SUNDE TÆNDER

Find det rigtige PRO PLAN® foder til din kat