Børstning af din voksne kat

Katte er ualmindeligt renlige dyr, og tager sig selv af det meste af pelsplejen. Dog kan katte ikke altid nå alting, og et engagement i din kats pelspleje kan hjælpe med at styrke båndet mellem dig og dit kæledyr, samt give dig en chance for at kontrollere for tegn på dårligt helbred. Husk at alle katte kræver opmærksomhed, og at næsten alle godt kan lide at blive børstet.

Børstning af din voksne kat

Fordelene ved børstning

Der findes adskillige fordele ved at børste din kat udover at det hjælper med at opbygge et tæt forhold. Børstningen stimulerer ikke blot cirkulationen og forbedrer muskeltoningen, men minimerer også størrelsen på og mængden af hårbolde i maven, ved at fjerne løse hår. Børstningen hjælper desuden med at udglatte pelsen, hvilket forbedrer dens isolerende egenskaber og letter varmeoptagelsen. Ydermere stimulerer børstningen kirtlerne ved enden af hvert hår, hvilket hjælper med at holde pelsen vandtæt.

Børstning af din kat bør blive en del af en normal rutine fra en tidlig alder, og ideelt set helt fra den er killing. Den yderligere fordel for dig som ejer, er at børstningen gør det muligt for dig at kontrollere for udvendige parasitter, hudsår og andre knuder og knopper på huden. Den hjælper dig også med at holde dit hjem mere rent ved at minimere mængden af fældet hår rundt omkring i huset!

Tips til kattens pelspleje

Det er bedst at købe nogle gode værktøjer til børstning af katte, som vil holde i hele din kats levetid. Køb nogle, som er specifikt designet til kort- eller langhårskatte, alt efter behov. Du vil helt sikkert få brug for en børste af god kvalitet, men du får måske også brug for en fintandet kam.

Til korthårskatte kan du bruge din fintandede metalkam en gang om ugen. Desuden skal man bruge en naturstrigle eller en gummibørste til at fjerne evt. døde hår. Børst eller kæm din kats pels forsigtigt, idet du stryger i hårets groretning, og brug striglebørsten til at stryge pelsen op i retning mod hovedet, og derefter glatte den ud igen.

For at børste langhårskatte skal du børste dagligt med en stålbørste. Hvis du finder evt. filtrede knuder, kan de filtres blidt ud med dine fingre, eller de kan klippes af (forsigtigt) ved hjælp af en saks med stumpe spidser. Hvis din kat ikke kan lide børstningen, kan du prøve at tilbyde godbidder med foder eller belønninger med en blid tilskyndelse i starten, og så bør din kat hurtigt falde til ro.

Skal du give din kat et bad?

Find det rigtige PRO PLAN® foder til din kat