Hvorfor sover min kat så meget?

I gennemsnit sover katte mellem 13 og 16 timer på et døgn. Dette varierer afhængigt af kattens alder og individuelle personlighed, men det er ca. to gange mængden af den søvn, vi har brug for som mennesker. Så hvorfor behøver katte så meget mere?

Hvorfor sover min kat så meget?

Kattens fysiologi

Fundamentalt set er katte rovdyr. Det betyder, at de er anatomisk og fysiologisk designet til at jage efter deres føde, uanset om de behøver det eller ej. Man ser ofte vilde katte jage deres bytte og derefter sove i lange perioder, og det er fordi jagt kræver en enorm mængde energi. Huskatte er ikke anderledes, og selv om de kun jagter deres yndlingslegetøj eller rent faktisk jager en mus, er den efterfølgende effekt den samme. De skal anvende teknikker, der er fulde af energi, såsom forfølgelse, angreb, jagt og endda klatring. Ydermere er din kat i alarmberedskab under en jagt med dertilhørende høje niveauer af adrenalin og energiforbrug for at holde kroppen gående. Alt dette betyder, at på trods af en relativt kort periode, hvor din kat rent faktisk jager, bruger den uforholdsmæssigt store energireserver. Dette resulterer i en påkrævet optankning bagefter, og den bedste måde at gøre det på, er at tage en lur!

Kattens lur

I modsætning til den almindelige opfattelse, er katte ikke natdyr. De er i stedet tusmørkedyr af natur. Det betyder at de er mest aktive omkring daggry og skumring. Historisk set passer dette også med deres jagtinstinkt, da det er på disse tidspunkter, at byttet er mest aktivt. Kattes øjne er også mere tilpasset til nattesyn, hvilket gør det muligt for dem at observere bevægelse og at se mere klart end os i lav belysning. Mange katte vil forblive aktive om natten, hvilket fører til myten om at de er natdyr. Dog vil mange flere katte også sove på samme tid som os. Det som dog er mest almengyldigt, er at de vælger at vække os ved daggry og kræver at få morgenmad! Desuden vil de, hvis de er henfaldet til selv en smule jagtaktivitet om natten, have energireserver, som er rimeligt tappet for energi ved dagens start, og således tager de hul på den første lur ud af mange...

Kattens søvn

Kattens søvn varierer mellem et let blund og en meget dybere søvn. Let søvn varer som regel alt mellem femten minutter til en halv time, mens den dybere søvn generelt kun spænder over fem minutter ad gangen. Når katte oplever let søvn, er de i stand til at vågne op til handling på et splitsekund. Deres kropsholdning reflekterer dette, og gør det muligt for dem at springe op i position næsten øjeblikkeligt. Deres ører forbliver generelt i position under søvnen, og reagerer på lyde i omgivelserne. De kan have en smule halebevægelser, og måske endda have et "halvåbent" øje under denne type søvn, bare for at sikre sig at de ikke går glip af en mus, der spadserer forbi! Under den dybe søvn vil deres kropsholdning samt ørerne dog blive langt mere afslappet, og du kan måske observere, at de spjætter og tramper i luften med poterne.

Killinger og mere modne katte har tendens til at sove mere end den gennemsnitlige, sunde voksne kat. Dog har de konstant brug for at genoplade batterierne, og det er uanset om du har en gavtyv af en killing eller en mere magelig, ældre kat. Det gør det muligt for dem at få mest ud af deres tid, når de er vågne og interagerer med dig.

Hvis du er bekymret for at din kat sover mere end normalt, kan du altid søge rådgivning hos din dyrlæge.

STRESS- MINIMERING VED DYRLÆGEBESØG MED DIN KAT

Find det rigtige PRO PLAN® foder til din kat