Stressminimering ved dyrlægebesøg med din kat

Det at tage din kat med til dyrlægen kan være en stressende oplevelse, ikke bare for dig, men også for din kat. De gode nyheder er, at det ikke behøver at være sådan, og at en smule forberedelse på forhånd et langt stykke hen ad vejen kan hjælpe din kat med at forblive rolig.

Forberedelse på forhånd

1. Enhver tur til dyrlægen vil kræve en katteboks for at holde din kat sikker og beroliget, mens den transporteres til klinikken, og mens den venter på at se dyrlægen. Hvis din kat kun bliver anbragt i en katteboks, når den skal til dyrlægen, vil den naturligvis kun forbinde det med denne oplevelse. Hvis dette historisk set har vist sig at være en negativ oplevelse, vil associationen til katteboksen også være negativ, og din kat vil måske prøve at undgå at gå ind i den.

Sådan gør du din kat fortrolig med en katteboks:

  • • Den nemmeste måde at gøre din kat fortrolig med en katteboks på og at opbygge en positiv association med denne, er at starte med tilfældigt at efterlade katteboksen på gulvet derhjemme med åben låge, og at placere noget tørfoder inde i den. Katte er nysgerrige af natur, og så snart de har sikret sig at der ikke er nogen overhængende fare, vil de generelt ønske at udfordre deres boks og spise foderet. Som tiden går, vil du måske også se at hvis du anbringer en seng derinde, vil din kat blive afslappet nok til at tage en tilfældig lur derinde, og potentielt endda se den som et sikkert sted at trække sig tilbage til.
  • • Opbyg gradvist dens oplevelse af katteboksen ved at lukke lågen og flytte den fra det ene værelse i huset til det andet. Afhængigt af dens reaktion, kan du måske endda overveje at tage den udenfor og rundt omkring i katteboksen til andre sikre og kattevenlige steder end hos dyrlægen
  • • Beløn den altid for at forholde sig rolig, både under turen og når du når til din destination.

2. Den næste hurdle, der skal overvindes, er at vænne den til at blive håndteret på en meget specifik måde, f.eks. som en dyrlæge ville udføre en fysisk undersøgelse. Hvis du rutinemæssigt udfører "øve"-kontroller derhjemme, vil dette vænne din kat til at få sine øjne, ører og mund efterset, og til at få kroppen undersøgt. Ikke alene vil det gøre oplevelsen af en kontrol hos dyrlægen til en meget mere velkendt og rutinemæssig oplevelse for din kat, men det gør det også muligt for dig selv at undersøge din kat jævnligt. Under disse rutinemæssige hjemmekontroller kan du også børste din kat, klippe dens negle, rense dens ører og opfange evt. tidlige tegn på potentielle problemer.

På selve dagen for besøget

På selve dagen for besøget

Hvis du har en aftale om at besøge din dyrlæge og din kat både lever inden og uden for hjemmet, er det en god idé at holde katten inden døre på selve dagen for besøget. Dette betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at skulle finde din kat, hvis den skulle være ude for at udforske nabolaget på tidspunktet for aftalen. Du kan opmuntre din kat til at gå ind i katteboksen efter egen vilje ved at sætte den på gulvet og efterlade den åben, med en behagelig seng indeni. Det er også en god idé at medbringe et håndklæde, så du kan tildække boksen og forhindre din kat i at se nogle ting, der kan stresse den, (f.eks. andre katte eller store, savlende hunde), både på vejen, og når du er kommet til dyreklinikken. Yderligere sengetøj kan også være en god idé, i tilfælde af evt. uheld undervejs.

Endelig er det vigtigt at du selv er rolig under dyrlægebesøget. Katte vil lægge mærke til dit humør og evt. angst, som du måtte føle, men vil på den anden side også sandsynligvis forblive rolige, hvis du er det. Det at bruge et lavt stemmeleje og at tale med en rolig stemme vil også virke beroligende for din kat. Hvis din kat ikke skal i gennem et kirurgisk indgreb, kan du også overveje at medbringe noget foder og at bruge det til at belønne rolig adfærd under besøget.

Find det rigtige PRO PLAN® foder til din kat