Tips til kattens sundhed

Alle vil gerne have at deres kat forbliver sund og rask, så for at hjælpe har vi samlet en liste over almindelige helbredsproblemer, som kan påvirke din kat, såvel som nogle tips til, hvad du skal kigge efter, når du undersøger den. Hvis du har bekymringer om dit dyr, er det altid klogt at kontakte din dyrlæge.

Forebyggelse af helbredsproblemer

Det siges at forebyggelse er bedre end behandling - og dette er helt sikkert rigtigt, når det gælder vores katte. Du bør sikre, at din kat vaccineres jævnligt mod almindelige lidelser og modtager forebyggende ormekur og loppemedicin fra din dyrlæge. Du bør også prøve på jævnligt at børste din kats tænder for at hjælpe den med at opretholde en god mundhygiejne. En kost af høj kvalitet vil ligeledes også hjælpe med at holde din kat i topform.

Kroppens tilstand

Når du stryger hænderne hen over din kat, bør du også kunne mærke og nogle gange se dens ribben relativt let, med kun et let fedtlag over. Der børe være en synlig talje, når den ses fra oven, og en meget let mave-/fedtpude bør være synlig.

Ansigtstræk

Din kats ører bør altid være rene, og uden tykt brunt, voksagtigt puds. Der bør heller ikke være rødmen, kløe eller ubehagelige lugte.

I mellemtiden bør øjnene være lyse og klare, uden tegn på at de løber, er røde eller ømme. Det er normalt ikke nødvendigt at rense din kats ører, men hvis du er nødt til det, skal du bruge et blødt, fugtigt stykke vat, og forsigtigt tørre de områder af, som du nemt kan se. Skub aldrig noget ned i ørekanalen særligt ikke hårde genstande - da de kan forårsage alvorlige skader på trommehinden.

Din kats næse er normalt blød og fugtig at røre ved. Der bør ikke være skorper på overfladen af en sund næse, eller puds eller blødninger.

Mundpleje

Dårlig ånde kan indikere et bagvedliggende fordøjelses- eller nyreproblem. Ofte er det en indikation på bakterier eller plak på tænderne eller gummerne, hvilket kan føre til forrådnelse af tænderne og sygdom i gummerne.

Tænderne bør altid være hvide uden overdrevet tandsten, og gummerne skal have en sund lyserød farve. ”(eller sort afhængigt af pigmenteringen). Evt. tegn på rødmen, hævelse eller blødning bør undersøges. Spørg din dyrlæge eller dyresygeplejerske om hvordan du børster din kats tænder. Jævnlig børstning ved hjælp af en speciel, dyrlægeordineret tandpasta og en blød børste vil hjælpe med at holde din kats tænder og gummer sunde.

Hud og pels

Din kats hud kan være lyserød eller sort afhængigt af pigmenterne, som er almindelige for racen, og pelsen bør være tyk (afhængigt af race) og skinnende uden knækkede hår, skaldede pletter, skæl eller lopper. Håret kan tabes hele året, men det tabes normalt mest om sommeren og efteråret.

Spise og drikke

Spise og drikke

Katte synes ikke at drikke ofte, (men foretrækker at drikke fra ualmindelige kilder), så hav altid en stor skål med rent vand tilgængelig. Sørg for at vandskålen er keramisk eller af metal, (en plastskål kan forurene vandets smag, og afholde din kat fra at drikke). Det er også fornuftigt at bruge en bred, flad skål, som er stor nok til at sikre at din kats knurhår ikke kommer til atrøre ved siderne af skålen, når den drikker.

Katte kan være kræsne, men det er vigtigt at blive ved med at give et balanceret kattefoder af høj kvalitet som du har valgt til din kat - og de fleste kræsne kattedyr, vil i sidste ende spise det de har fået.

Sporadisk opgylpning af mad og opkast af hårbolde kan være normal for nogle katte, men jævnlig opkast kan være forbundet med en lang række fordøjelseslidelser eller systemiske sygdomme, og derfor skal evt. tegn på opkast undersøges af din dyrlæge. Afføringen bør være af en konsekvent brun farve med en solid tekstur, og skal produceres uden at der opstår spændinger, blod eller slim.

Hvis din kat urinerer ofte, eller anstrenger sig uden at urinere eller have afføring, er der sandsynligvis et problem med dens nedre urinvej. Hvis du finder blod i din kats urin, skal du kontakte din dyrlæge øjeblikkeligt. Ligeledes skal du, hvis din hankat ikke kan urinere, bringe den til dyrlægen øjeblikkeligt, da den kan have en blokering af urinvejen, hvilket er en nødsituation.

Humør

Katte er eksperter i at skjule lidelser, men generelt er det sådan, at hvis du bemærker at din kat trækker sig fra kontakt med mennesker, er det normalt et advarselssignal. Ligesom mennesker, er alle katte forskellige, og nogle er naturligt sky, så det er altafgørende at bemærke ændringer i din kats normale adfærd. Syge katte kan også begynde at urinere på usædvanlige steder, eller nogle gange virke ualmindeligt aggressive uden nogen indlysende årsag. Hold godt øje, da katte er eksperter i at skjule sygdom, men humørskift er en god indikator.

Almindelige problemområder

Find det rigtige PRO PLAN® foder til din kat