Sterilisering/kastration af din kat: Hvorfor gøre det og hvad kan du forvente?

At sterilisere/kastrere din kat er en af de vigtigste ting du kan gøre i forhold til at være en ansvarlig katteejer.

Fordele ved sterilisering/kastration

Der er adskillige fordele ved at sterilisere/kastrere din kat. Først og fremmest forebygger det risikoen for at din kat uønsket bliver drægtig, og derudover reducerer det populationen af vilde og omstrejfende katte. Desuden reducerer det risikoen for at din kat udvikler specifikke sygdomme og uselskabelige adfærdstræk.

1. Fysiske fordele

  • • Sterilisering af din hunkat fjerner risikoen for sygdomme i æggestokkene og/eller livmoderen, herunder cancer, pyometra, polycystiske ovarier og metritis. Den sænker også risikoen for hormoninducerede sygdomme, (f.eks. brystcancer og falsk drægtighed).
  • • Hos hankatte fjerner kastration risikoen for testikulære sygdomme, herunder cancer, og sænker risikoen for testosteroninducerede sygdomme, (f.eks. prostatitis, perianale adenomer, perianal brok og godartet prostatisk hyperplasi).
  • • Hos både han- og hunkatte forebygger sterilisering/kastration også spredningen af genetisk nedarvet sygdom og forebygger seksuel frustration.

2. Adfærdsmæssige fordele
Sterilisering/kastration medfører et fald i produktionen af kønshormonerne østrogen, progesteron og testosteron. Selv om de stadig findes, er de mærkbart reduceret i niveau, og dette har en aktiverende effekt på adfærd:

  • • Hos hankatte reducerer kastration sandsynligheden for strinten og anden territorial adfærd, herunder at slås med andre katte. Den reducerer også hangen til at strejfe
  • • Hos hunkatte kan sterilisering reducere en øget interesse i hankatte og en hang til overdrevet hengivenhed eller aggression

Hvornår skal man sterilisere/kastrere

Din dyrlæge vil rådgive om det bedste tidspunkt for dig at sterilisere/kastrere din kat, men det gøres generelt når katten er omkring 6 måneder gammel, før den bliver kønsmoden. Dog kan det gøres helt ned til den er 8 uger gammel, afhængigt af hvad din dyrelæge anbefaler.

Operationen

Operationen

Sterilisering af en hankat kaldes kastration og involverer fjernelsen af begge testikler. Sterilisering af en hunkat hedder sterilisering og involverer fjernelsen af begge æggestokke, enten alene eller i kombination med fjernelse af livmoderen.

Selvom sterilisering/kastration er et væsentligt kirurgisk indgreb, anses det også som et rutinemæssigt kirurgisk indgreb, og risikoen for komplikationer er lav. Din kat vil normalt blive sendt hjem efter et succesfuldt kirurgisk indgreb på selve dagen for operationen.

Efter operationen

Prøv at holde din kat inden døre i mindst 3 dage efter det kirurgiske indgreb for at hjælpe med at minimere risikoen for infektion og for at gøre det muligt for dig at holde øje med operationsstedet. Hvis du bemærker rødmen eller hævelse eller evt. unormalt puds omkring såret enten hos han- eller hunkatte, er det vigtigt at kontakte din dyrlæge med det samme.

Hankatte har generelt ingen sting efter operationen, og selv om de kan være lidt søvnige i de første 24 timer, plejer de at vende tilbage til deres gavtyveagtige adfærd rimeligt hurtigt.

Hunkatte kan være lidt længere om at komme sig, da det kirurgiske indgreb er mere kompliceret. Det at holde dem relativt i ro i de første få dage, og at forhindre dem i at hoppe for meget rundt, for at give tid til at vævet kan hele, er den allervigtigste ting du kan gøre, for at hjælpe dem med at komme sig.

Ernæring

Det er også vigtigt at fodre din kat med en nærende kost af høj kvalitet efter operationen, da kroppen har brug for næringsstoffer for at hjælpe den med at hele effektivt. Når din kat er kommet sig helt, er det også vigtigt at overveje at skifte fra en kost til killinger med mange kalorier til en friskfoder med færre kalorier, da steriliserede katte har større risiko for at tage på i vægt. Dette forbindes med en mere inaktiv livsstil og skyldes en kombination af lavere energibehov, (herunder et fald i seksuel aktivitet), og en øget appetit. Begge af disse ændringer orkestreres af den faldende produktion og udskillelse af kønshormoner.

Sunde urinveje

Find det rigtige PRO PLAN® foder til din kat