Nyreproblemer hos katte

Nyrerne er vitale organer, som udfører en bred vifte af vigtige funktioner i kroppen. Nyrer filtrerer primært affaldsstoffer fra blodet, (og udskiller dem i urinen), og er også involveret i reguleringen af kroppens mineraler og blodtryk, såvel som produktionen af vitale hormoner. Som sådan er der konstant bud efter dem fra resten af kroppen, og evt. problemer med dem kan forårsage et antal alvorlige problemer. Nyresvigt er meget almindelig, især hos ældre katte som normalt lider af den kroniske form af sygdommen.

Der findes to slags nyresvigt:

Akut nyresvigt

Dette er nyrernes pludseligt manglende evne til at fungere korrekt. Akut nyresvigt hos katte kan skyldes infektion eller indtagelse af toksiner. Denne slags nyreskader kan nogle gange være reversible, men ikke i alle tilfælde.

Kronisk nyresvigt

Kronisk felin nyresvigt sker hen over et langt tidsrum, fra måneder til år. Årsagerne kan spænde fra infektioner til tumorer, men som regel er årsagen ukendt. På det tidspunkt, hvor kronisk nyresvigt diagnosticeres, er den irreversibel, men heldigvis findes der behandlinger, som reducerer sygdommens udvikling og hjælper med at afhjælpe symptomerne.

I sygdommens tidlige stadier kompenserer sunde områder i nyren for beskadigede områder ved at overtage deres arbejdsbyrde. Dog mistes fungerende områder mens sygdommen udvikler sig, og de resterende sunde områder kan ikke kompensere for det generelle tab. Når dette sker, vil din kat vise tegn på nyresvigt. Kronisk nyresvigt er en progressiv lidelse, og mange katte udvikler en vis grad af svigt i det de bliver ældre, grundet den gradvise nedbrydning af de dele af nyren, der gør alt arbejdet. Tilstanden styres normalt ved hjælp af væsker, særlige diæter og medicin som hjælper med at forsinke sygdommens udvikling og hjælper din kat med at få det bedre på trods af tilstanden.

Tegn, man skal holde øje med

Din kat bliver måske ude af stand til at koncentrere sin urin korrekt, så den vil producere store mængder fortyndet urin. Dette betyder, at din kat vil urinere mere, hvilket igen vil få den til at drikke mere, for at erstatte væsketabet. Det er en farlig cyklus, så man skal holde øje med enhver afvigelse hos ældre katte når de drikker eller urinerer. Du må aldrig nægte katte vand i et forsøg på at reducere deres urinering, da dette kan medføre farlig dehydrering hos katte med nyresygdom.

Din kat kan også lide af lav appetit, og virke træt og generelt apatisk. Det er fordi toksinerne, som normalt udskilles i urinen, nu ophobes inde i kroppen. Dette kan også få din kat til at føle kvalme, hvilket resulterer i opkast eller opkastningsfornemmelser, og også kan resultere i dårlig ånde.

Diagnose hos din dyrlæge

Din dyrlæge vil teste en urinprøve, som vil vise om urinen koncentreres, hvorvidt der mistes protein i urinen, og hvorvidt der er nogle andre problemer, (såsom bagvedliggende infektioner), der skal tages højde for.

Din dyrlæge vil også tage en blodprøve. Selv om de tester specifikt for nyrefunktion, vil nogle dyrlæger også bruge lejligheden til at udføre en fuld blodscreening for at tjekke de andre organer for en fuld helbredsprofil af din kat, da ophobningen af toksiner ind imellem kan have en aktiveringseffekt på andre organer.

Behandlingen håndteres som regel ved en kontrol af kosten eller medicinering, hvor begge afhænger af sygdommens intensitet.

Medicinering

Katte med nyresvigt kan udvikle tilstande såsom højt blodtryk eller anæmi. Din dyrlæge kan anbefale specifik medicinering for at hjælpe med at styre disse problemer

Kost

En skræddersyet kost reducerer påviseligt tegn på nyresvigt, og forsinker sygdommens udvikling, og som sådan er kostændringer hjørnestenen i styringen af kroniske nyresygdomme hos katte. Din dyrlæge kan anbefale et særlig kost kendt som en "dyrlægeordineret kost", for at hjælpe din kat.

Kosten bør ændres meget gradvist for at reducere risikoen for dårlig mave, og for at opmuntre din kat til at spise den nye blanding. Opgiv ikke den nye kost bare fordi din kat virker uinteresseret. Med mindre andet er angivet af din dyrlæge, bør du blande den nye kost grundigt ind i din kats originale kost. Dette involverer at øge den nye kost med meget små mængder på dagsbasis, mens man samtidigt reducerer mængden af den originale kost.

Ændringsprocessen kan tage fra to til seks uger at gennemføre. Vær opmærksom på at selv om det er tidskrævende, er den nye kost ekstremt vigtig for din kats helbred.

Nogle få tips:

  • • Undgå at give godbidder - eller brug noget af tørfoderet fra den særlige kost som godbidder i stedet.
  • • Tilbyd mindre måltider hyppigt, i stedet for et eller to store måltider.
  • • Vådfoder kan opvarmes i mikroovnen indtil det er lunkent (aldrig varmt) for at frigive aroma og blødgøre konsistensen.
  • • Tørfoder kan lægges kort i blød i varmt vand for at blødgøre konsistensen, hvis din kat er vant til dåsemad.

SÅDAN OPDAGER DU KATTEINFLUENZA

Find det rigtige PRO PLAN® foder til din kat