Blindhed hos katte

Selv om katte er berømte for deres fremragende syn, er de desværre ikke immune over for synsproblemer, herunder blindhed. Blindhed kan opstå pludseligt, men ofte er processen så gradvis, at ejeren måske ikke bemærker noget problem før katten er ude af stand til at se. Blindhed er mest almindelig hos ældre katte.

Medicinske årsager til synstab omfatter traumer, neurologiske problemer, grå stær, glaukoma, øjentumorer, betændelse eller infektion og højt blodtryk. Heldigvis er katte ekstremt tilpasningsvante, og kompenserer ved at stole på deres fremragende lugte- og følesans. Nedarvede årsager til blindhed ses for det meste hos raceægte katte.

blindhed

Hvordan kan jeg vide, om min kat er blind?

Det mest åbenlyse tegn på synstab er at din kat begynder at gå ind i ting. Hvis din kat er desorienteret eller bevæger sig forsigtigt omkring i hjemmet, kan dette være et tegn på dårligt syn. Hvis blindheden er opstået pludseligt, vil din kat muligvis også være urolig. Du vil måske også bemærke at kattens øjne ser unormale ud, hvilket kan være et tegn på infektion eller andre ændringer i øjnene, som medfører blindhed.

Husk at blindhed også kan være begrænset til et øje. Hvis det er tilfældet med din kat, skal du undgå pludselig støj eller bevægelser på din kats blinde side, for at undgå at forskrække den.

Ultimativt skal du, hvis du er bekymret for din kats øjne, aftale en undersøgelse hos din dyrlæge, da nogle tilstande kan behandles effektivt, og forhindre yderligere synstab. Pludseligt synstab er en nødsituation som kræver øjeblikkelig behandling af en dyrlæge i et forsøg på at genoprette synet.

Sådan gør du livet lettere for din blinde kat

Hvis du ejer en blind kat, bliver kommunikation via lyde altafgørende. Det er vigtigt ikke at skræmme din kat, specielt mens den tilpasser sig til den nye måde at leve på. Så kald på din kat mere ofte, og sørg for at dine fodtrin kan opfanges nemt via lyd eller vibration. Tal hyppigt til din kat, og gør din tale overdrevet og klar.

Blinde katte bør ikke få lov til at strejfe, de skal holdes indendørs, eller kun have adgang til en sikker have. Alternativt kan du tage din kat ud i snor eller sele, hvis den accepterer dette.

Blinde katte afhænger af dufte og hukommelse for at finde vej i området, så behold mad, møbler og kattebakker på de samme steder for at gøre livet lettere for den. Din kat vil bemærke ændringer i placering af møbler mere nu end den gjorde tidligere. Hold indledningsvis en blind kat på et lukket område og åbn dit hjem op gradvist for at lade din kat tilpasse sig gradvist, uden at den udsætter sig selv for fare.

Hvis du har børn, skal du minde dem om ikke at efterlade legetøj rundt omkring på gulvet, ellers kan din blinde kat falde over det. Være mere årvågen når du rydder op efter dig selv, og efterlad ikke hindringer på uventede steder.

Ligesom ved den normale anbefaling for handicappede katte, skal du sørge for at dens halsbånd er med lynkobling og ikke kun indeholder dine oplysninger men også din dyrlæges navn, adresse og telefonnummer. Tegnet bør også klart angive at din kat er blind. Som med alle katte anbefales en mikrochip stærkt.

Døve katte

Find det rigtige PRO PLAN® foder til din kat