EN NY HVALP I HJEMMET
Hvalpe er naturligt nysgerrige og kan lave en hel masse ballade, hvis du ikke lægger en plan, inden du får en hvalp. Tænk på, hvad du har brug for til hvalpen, og se efter, at dit hjem er egnet til en hvalp.
DET FØRSTE MØDE
Sørg for, at hvalpen føler sig hjemme: Lav et område til din hvalp med legetøj, hundekurv samt mad- og vandskål, og vis det til hvalpen, så snart I kommer hjem.
DET FØRSTE MØDE
Tag det roligt og lidt ad gangen: Lad hvalpen vænne sig gradvist til børn og kun under opsyn. Hold mødet kort, og sørg for, at børnene forstår, hvor vigtigt det er at være rolig, blid og stille uden nogen pludselige bevægelser.
DET FØRSTE MØDE
Mødet mellem hund og kat: Sæt et net eller gitter i døren, når en ny hund skal møde din kat for første gang. På den måde kan de lære hinanden at kende, men hvis din kat vil væk, har den en flugtrute.
DET FØRSTE MØDE
Mødet med andre hunde: Du bør introducere din nye hvalp til en ældre hund på et neutralt sted, fx i en park, med begge hunde i snor. Hvis hundene møder hinanden derhjemme, kan du bruge et babygitter til at adskille dem. Fjern legetøj og godbidder for at undgå, at de kommer op at slås, og hold opsyn med samværet, indtil du er sikker på, at hundene er trygge ved hinanden.
DET FØRSTE MØDE
Giv retningslinjer til gæster: Gæster i hjemmet er en vigtig del af din hvalps socialiseringstræning. Bed dine gæster om at ignorere hvalpen, hvis den springer op, og kun give den opmærksomhed, hvis den bliver siddende, mens de hilser på hinanden. Husk altid at belønne hvalpen for god opførsel. Godbidder er en stor hjælp under træningen, men ros er også et godt alternativ.
SIKKERHED
Hvalpesikring af hjemmet: Hold hvalpen i et sikkert, indendørs område, og hold døre og vinduer lukket.
SIKKERHED
Pas på højderne: Lad ikke hvalpen komme i nærheden af altaner, åbne reposer eller høje terrasser
SIKKERHED
Gem farlige ting væk: Sørg for, at farlige ting som fx rengøringsmidler, maling, mølkugler og produkter til skadedyrsbekæmpelse er forsvarligt gemt væk.
SIKKERHED
Beskyt dem mod planter: Fjern giftige stueplanter, eller plant dem i hængekurve uden for hvalpens rækkevidde.
SIKKERHED
Luk låget: Sørg for at slå toiletbrættet ned, så din hvalp ikke risikerer at indtage skadelig toiletrens.
SIKKERHED
Få styr på ledningerne: Ledninger i det område, hvor hvalpen befinder sig, skal enten fjernes, tages fra stikket eller tildækkes.
SIKKERHED
Ryd småting af vejen: Sørg for at fjerne alle små eller skarpe ting som fx knapper, nåle, snor, søm og dåseringe, som hvalpen kan få galt i halsen eller skære sig på.
SIKKERHED
Læg dine poser væk: Hold alle plastikposer væk fra din hvalp.
LAV FASTE REGLER
Vis din autoritet: Gør det klart, at du bestemmer over hvalpen, ved at have klare regler og forventninger til dens adfærd. Konsekvens og positiv forstærkning er en vigtig del af træningen, eftersom de hjælper din hvalp med at følge dine anvisninger.
LAV FASTE REGLER
Hold det simpelt: Brug simple anvisninger, som introduceres gradvist, for at gøre træningen lettere og hjælpe din hvalp med at forstå dine regler.
LAV FASTE REGLER
Vær bestemt, men ikke vred: Vær mild, men bestemt. Du må aldrig straffe hvalpen.
LAV FASTE REGLER
Vær konsekvent: Sørg for, at alle i familien overholder de samme regler, og husk at rose og belønne din hvalp, når den gør, som den får besked på.
LAV FASTE REGLER
Under kontrol: Hold din hvalp eller nye hund under kontrol i et indhegnet område, når I er udenfor, eller tag den i snor, når I går tur.
LAV FASTE REGLER
Lær din hund at komme, når du kalder: Det er meget vigtigt for disciplinen såvel som af sikkerhedsmæssige årsager, at din hund lærer at lyde sit navn og komme, når du kalder.
LAV FASTE REGLER
Vær bestemt: Stå fast med dine kommandoer. Sig dem kun én gang, og sørg for, at du får den ønskede reaktion.
LAV FASTE REGLER
Hold fokus på det positive: Beløn altid god opførsel med masser af ros og en godbid i ny og næ.
LAV FASTE REGLER
Bevar roen: Du må aldrig slå din hund eller bruge truende kropssprog, hvis den er ulydig.
LAV FASTE REGLER
Sådan bliver din hvalp stueren: Tag din hvalp med til det samme sted udenfor, når den skal forrette et ærinde. Gentag stikord som "tisse" og "høm-høm", og giv hvalpen ros, når den gør, som den skal. Undlad at skælde ud, hvis du opdager et uheld indenfor, men vis det til hvalpen og sig 'nej' med dyb stemme eller endnu bedre, hvis du fanger dem midt i gerningen og siger 'nej!'. Du kan regne ud, hvor ofte din hvalp har brug for at komme ud, ved at lægge én til dens alder i måneder (højst 8 timer); fx skal en hvalp på to måneder ud mindst hver tredje time.