Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
Your Pet, Our Passion.
PPVD master logo
Hund står på mark.

Diabetes hos hunde - Årsager og symptomer

4 minutters læsning
PPVD master logo
Sponsoreret af Pro Plan Vet Diets

Diabetes er en kompleks sygdom, der oftest forekommer hos ældre hunde. Ligesom hos mennesker kan diabetes hos hunde medføre en række ubehagelige symptomer. Men hvis sygdommen håndteres omhyggeligt, behøver den ikke påvirke din hunds livskvalitet.

Hvad er diabetes hos hunde?

Diabetes eller sukkersyge hos hunde skyldes enten en mangel på insulin i hundens krop eller, i nogle tilfælde, en "utilstrækkelig" biologisk respons på dette vigtige hormon. Når din hund spiser, nedbrydes føden. Insulin transporterer glukose, som er en af komponenterne i føden, ud til cellerne.

Hvis din hund ikke selv kan producere nok insulin, eller kroppen ikke bruger den insulin, der er, rigtigt, kan glukosen heller ikke udnyttes rigtigt. Det medfører, at hundens blodsukker stiger, hvilket kan medføre uønskede bivirkninger.

Hvad er årsagen til diabetes hos hunde?

Ligesom hos mennesker står det ikke helt klart, hvorfor nogle hunde udvikler diabetes. Nogle hunde er muligvis mere genetisk disponeret for at udvikle sygdommen. Dog er det et faktum, at overvægt kan øge risikoen for, at din hund udvikler diabetes. Det kan skyldes, at fedme får cellerne i kroppen til at blive mere resistente over for insulin.

Hvis din hund udvikler diabetes, er det mest sandsynligt, at det sker, når den begynder at komme op i årene. Hunhunde og kastreret hunde kan også have en forøget risiko.

Hvad er symptomerne på diabetes hos hunde?

Der er mange symptomer på diabetes hos hunde. Hvis du bemærker nogle af følgende symptomer, bør du spørge dyrlægen til råds, eftersom det kan være tegn på sygdommen:

  • Overdreven tørst
  • Øget tissetrang
  • Uforklarligt vægttab
  • Ændringer i hundens appetit
  • Hundens ånde lugter sødligt
  • Træthed eller mangel på energi
  • Urinvejsinfektion
  • Synstab

Hvis dyrlægen har mistanke om, at din hund har diabetes, vil han eller hun sandsynligvis tage en blodprøve for bedre at kunne stille en diagnose. Hvis din hund har diabetes, kan dyrlægen rådgive dig om den bedste handlemåde.

Kan diabetes hos hunde kureres?

Diabetes hos hunde kan desværre ikke kureres. Men diabetes hos hunde er en sygdom, der som regel kan håndteres af ejeren. Med den rette håndtering kan din hund stadig få et godt og aktivt liv.

Hvordan bør jeg håndtere diabetes hos min hund?

For at håndtere diabetes hos din hund skal du forsøge at holde din hunds blodsukker på et "normalt" niveau. Det kan dyrlægen hjælpe dig med, og han eller hun kan udarbejde en langsigtet behandlingsplan for din hund. Den løbende behandling vil som regel omfatte:

  • Regelmæssige injektioner af insulin (op til to gange om dagen).
  • At holde øje med din hund og eventuelle ændringer i dens symptomer.
  • Regelmæssige undersøgelser hos dyrlægen.
  • Nogle hunde kan have gavn af at få et foder, som er særligt udviklet til hunde med diabetes, såsom PURINA® PRO PLAN® VETERINARY DIETS Canine DM Diabetes Management.

Hvordan kan jeg hjælpe med at forhindre, at min hund får diabetes?

Det er ingen garanti for, at din hund aldrig kommer til at udvikle diabetes, men hvis du sørger for, at din hund har en sund livsstil, kan det reducere risikoen. Tips til en sund livsstil omfatter:

  • At give din hund en komplet og afbalanceret kost.
  • At hjælpe den med at holde en ideel kropsform, altså ikke blive overvægtig.
  • Tilstrækkelig motion i forhold til hundens alder og foderindtag.

Andre tilstande, du bør holde øje med

Hvis din hund har diabetes, vil der også være en forøget risiko for andre tilstande, så det er vigtigt at holde øje med usædvanlige ændringer. Hunde med diabetes er mere tilbøjelige til at få:

• Stær – denne øjensygdom kan opstå som følge af, at forhøjede sukkerniveauer påvirker øjnene. Stær kan fjernes ved et kirurgisk indgreb, skønt mange hunde klarer sig godt med forringet syn, eftersom deres lugte- og høresans er så meget bedre end vores.

• Urinvejsinfektion – for meget sukker i urinen kan øge risikoen for, at din hund får problemer med urinvejsinfektion. Hold øje med, om din hund viser tegn på øget tissetrang eller ubehag, når den tisser, og spørg dyrlægen til råds.

Nu kan du gå videre til at læse om nogle af de mere usædvanlige sygdomstegn hos hunde, som du bør være opmærksom på.

Flere artikler af Pro Plan Veterinary Diets:

Pro Plan Vet Diets